Der fyldes løbende mere info på, så tjek engang imellem.
Ankomst til lejren
I er velkomne onsdag fra kl. 11, men vi kan ikke garantere, at vi er helt klar før kl. 13 med toiletter og lign. Henvend jer i Informationen ved ankomst. Vedr. hvornår Broen er klar til at tage imod bådene, så vil det blive meldt ud på Facebook.
Beredskab
Lejrens beredskabsplan er netop lagt ind på hjemmesiden SOE24.dk
Brænde
Brændet er savet op og kløvet
Børneattester på alle voksne deltagere
Som nævnt på infomødet for et par uger siden så giver vi jer i grupperne ansvaret for at sørge for at alle jeres ledere, hjælpere og andre voksne, der deltager på lejren, har børneattest.
Fototilladelse
Vi vil bede jer sørge for at finde ud af hvilke af jeres deltagere, der siger NEJ TAK til fototilladelse.
På infomødet blev der meldt ud at dem der har sagt nej skal bære et synligt badge eller lign. Det ændres til at grupperne skal aflevere et vellignende foto af dem, som ikke vil have fotos på sociale medier. Fotos afleveres i Informationen på lejren. Evt. sendes på mail. Så ved dem fra lejrledelsen, der lægger på DDS’ Facebook, Instagram og lign. hvem der skal sorteres fra inden offentliggørelse.
I forhold til fotos som andre end lejrledelsen tager, så vil vi anbefale at I taler med jeres deltagere (inkl. deres forældre) om at de selv kan bidrage ved at holde sig væk fra kameraerne. Og at det er helt OK at sige til andre at man ikke ønsker at blive fotograferet.
Infomationens åbningstider
Kl. 8.00-10.00, kl. 12.30-13.30, kl. 16.00-19.00
Infomøde for ledere
Hver dag kl. 17.30 ved Frivagten. Mindst en leder fra hver gruppe bedes møde op.
Køl og frost
Der er mulighed for køleplads i køleskabe og kølecontainer - dog ikke plads nok hvis alle bestiller mad til hele uge. Bestil/køb gerne ind et par gange i løbet af lejren. Der er også mulighed for fryseplads, men i begrænset omfang.
Levering af grej på Thurø
I ugerne inden SØ24 afholdes der centerlejre på Thurøbund Spejdercenter. Derfor bedes man vente med at få leveret diverse SØ24-grej indtil forlejren starter. Sker det før, så skal man aftale det med Thurøbund Spejdercenter inden.
Kaptajnens Morgenbadeklub
Læs mere her: https://www.soe24.dk/kaptajnens-morgenbadeklub
Nattevagter
Hver nat skal der være ca. 6 personer på nattevagt, så vi andre kan sove trygt i vores telte. Hovedparten på en vagt skal være over 18 år. Tænk over om nogen fra jeres gruppe kunne have lyst. Vi prikker til jer på lejren.
Opladning af telefoner mm
Det bliver muligt at få ladet sin telefon og lign. op. Det er en god idé at medbringe en ”lade-kasse”, hvor det er muligt at I samler flere telefoner. Opladning sker på eget ansvar. Lade-steder meldes ud på lejren.
Pakkeliste
Der er ting som vi vil bede jer om at medbringe. På SOE24.dk’s forside er der tilføjet et nyt punkt i menuen – ”PAKKELISTE”. Her vil vi i løbet af den næste uges tid lægge op, hvis der er noget I som gruppe bedes medbringe
Post
Det er altid hyggeligt med et brev eller en pakke hjemmefra, når man er på lejr. Men vær OBS på at det kan tage lang tid hvis det sendes med PostNord. Måske så lang tid at lejren er overstået inden forsendelsen når frem.
Redningsveste
Vi vil opfordre til at alle grupper så vidt som det overhovedet er muligt selv medbringer redningsveste til alle jeres deltagere.
Slikbutikken på lejren
Der kan betales med kontanter og MobilePay. Åbningstiderne er kl. 15-16 og kl. 18-20
Store telte
Vi har erfaret at nogen har ønsket at tage et større samlingstelt med. Hvis andre har telte på mellem 50 og 100 m2, så send en mail til info@soe24.dk senest fredag 12/7 kl. 12 med dimensioner inkl. højde. Så forsøger vi at få det tilpasset lejrpladsindretningen. Til info må man kun medbringe telte på over 100 m2, hvis man har indhentet byggetilladelse hos Svendborg Kommune. Skulle nogen ønske at medbringe telt på over 100 m2 og har fået byggetilladelse, så vil vi også gerne høre om det af hensyn til indretning af lejrpladsen.
Toiletter
Som på SØ21 får hver gruppe eller banje egne toiletter. Man er selv ansvarlig for rengøringen.