Lejrsøsprøjt maj 2024
Vi glæder os til at vi ses på Thurø til sommer 😃
Processen med at skabe den bedste sølandslejr er i fuld gang. Lige så stille falder flere og flere ting på plads. Nogle af dem kan I læse om her. Og nogle få ting er ikke helt på plads endnu, så der vil vi rigtig gerne have jeres hjælp.
Vi samler tingene på SØ24’s hjemmeside https://www.soe24.dk/
Kan I ikke finde de oplysninger, I har brug for på hjemmesiden, så kontakt os på info@soe24.dk - men kig på hjemmesiden først.
Hilsen Lejrledelsen
Person-tilmeldingen er åben
Klik ind på hjemmesiden på dette link og få tilmeldt din gruppe. Der er både et link for DDS-medlemmer og et link til ikke-DDS-medlemmer.
https://www.soe24.dk/endelig-tilmelding
- Deadline for tilmelding er 1. juni 2024
Båd-tilmelding
For at vi kan få et bedre overblik over hvilke både, der medbringes til lejren - og finde bro-/havnepladser til alle - vil vi bede jer om at udfylde dette dokument:
https://www.soe24.dk/baadtilmelding
- Deadline for tilmelding er 1. juni 2024
For- og efterlejr
Forlejr: søndag d. 21 juli kl 12 - tirsdag d. 23
Efterlejr: 31. juli - 2. august.
Det vil være så dejligt, hvis nogen har lyst til at komme på lejren og hjælpe med at bygge op og bryde ned igen.
Det koster GRATIS at være med på både for- og efterlejren.
Tilmelding foregår via tilmeldingen til selve lejren - nævnt under punktet “Person-tilmeldingen er åben”. Er du i tvivl, eller har fundet ud af i sidste sekund at du vil hjælpe. Så skriv til os på info@soe24.dk. Så finder vi helt sikkert ud af det.
Gensynsdag for søspejdere, gamle søspejdere og andre interesserede
Lørdag d. 27. juli fra kl. 13 slår vi dørene op for alle nuværende og tidligere søspejdere samt andre interesserede.
Hvis du ikke allerede er med på lejren, så tag en ven under armen og kom forbi til en hyggelig eftermiddag med gensyn og gode historier.
Kaffe og kage serveres midt på eftermiddagen, og for de, der ønsker at blive hængende, tænder vi op i grillen i Frivagten for en aften med skøn stemning. Detaljer om pris og tilmelding følger – husk at reservere dagen i din kalender!
Særligt til seniorerne
Sofia og hendes team er i fuld gang med at planlægge seniorlejren. Hun vil rigtig gerne have kontakt til gruppernes seniorer, så der kan koordineres både, mad, om man sover i seniorlejren eller hos gruppen og alt muligt andet.
Så derfor opfordres grupperne til at sende en mail til klan@soe24.dk med oplysninger om senior-kontaktperson.
Det er også muligt at kontakte Sofia på tlf. 2752 2018 (kun vedr. klan aktiviteter).
Radio
Igen i år bliver der sendt radio på lejren.
Husk at tage de gamle FM-radioer man har stående i værkstedet eller i kælderen med, så kan I lytte med til den radiokanal vi sætter op.
Livet på lejrpladsen (banjen)
Vi kommer til at bo gruppevis i “banjer” med ca. 1-4 grupper i hver.
Seniorerne bestemmer selv om de vil bo hos gruppen eller i seniorlejren.
Efter deadline for endelig tilmelding bliver det meldt ud, hvem der skal bo sammen med hvem.
Fra lejren side lægges der op til at grupperne i hver enkelt banje samarbejder så meget som muligt omkring de praktiske ting på lejrpladsen. Både for at skabe kendskab til hinanden, skabe fællesskab og gøre pratikken lettere for lederne.
Det kunne være fælles morgensamling, fælles indkøb, fælles aftensmad på bålet/gasblusset og hvad man ellers kan finde på.
Stillingsopslag - Aktiviteter
Mini/junior aktiviteter og døgn: Der ligger allerede en masse fede aktiviteter klar som er lige til at bruge. Men hvis man hellere vil noget andet, er man selvfølgelig meget velkommen til det.
Tropsaktiviteter: Der ligger allerede en masse fede aktiviteter klar, vi mangler enten nogen til at eksekvere på dem. Eller planlægge nogle nye ;)
Tropsdøgn: Fri fantasi til at finde på et fedt døgn for tropsspejderne
Trops T-borg: Er et mødested for tropsspejderne, når de ikke er på aktivitet eller har andet at lave. Teltet er der. Det skal blot fyldes op med en masse lækkert indhold. Aktiviteter, popcorn og slush ice.
Stillingsopslag - Messen
Uden mad og drikke, duer helten ikke (og det gælder, så vidt vides, også for heltinder)! Hjælpere skal have mad under lejren og på for- og efterlejr.
Vi leder derfor efter personer, der vil stå for at lave mad til ca. 25-30 personer.
Har du selv lyst til at være en del af Messe-teamet, eller kender du nogen, så send en mail til maritim@dds.dk og fortæl lidt om dig selv.
Stillingsopslag - Frivagten
Tag styringen en aften i Frivagten!
Har du og dit team lyst til at stå bag baren og skabe en uforglemmelig aften for vores klaner og ledere? Vi søger kreative sjæle til at byde ind med underholdning og koncepter til Frivagten. Om du tænker på en quiz, live musik eller noget helt tredje, vil vi elske at høre dine ideer.
Når du byder ind, så husk at I skal stille et bar hold på 3-7 personer, der kan stå for alt fra at passe baren til at lukke og rydde op. Vi tilbyder tre festaftener: torsdag, lørdag og tirsdag. De øvrige aftener er tiltænkt roligere aktiviteter, hvor din ide stadig kan komme til sin ret.
Er du klar til at skabe en aften, der vil blive husket? Send os dine forslag og lad os sammen skabe magiske øjeblikke for alle!
Skriv til Frivagt@soe24.dk med en beskrivelse.
ENDELIG har vi fået et lejr-logo 🙂
Grundidéen ses i toppen af artikelen - der kan komme lidt ændringer inden vi er helt klar til at trykke på tøj, krus, glas mm.